Særskat på store udbetalinger
Folketinget vedtog 4. juni 2010 at lægge en særlig skat på udbetalinger til pensioner, som er større end 362.800 kr. Skatten gælder dog kun i en kort årrække.
Relevant hvis du går på pension inden 2019
Den særlige skat er kun relevant for dig, der går på pension inden 2019.
Loven gælder kun nogle typer pensioner
Den særlige skat skal betales på de samlede udbetalinger fra folkepension, ATP, ratepensioner, livslange pensioner og ophørende livrenter.
Skatten gælder både, når udbetalingen sker til dig selv, og hvis pengene går til dine efterladte.
Den særlige skat gælder ikke udbetalinger fra kapitalpensioner, invalidepensioner, førtidspension eller efterløn.
Særskat - kun i en kort årrække
Den særlige skat trådte i kraft 1. januar 2011 og fases ud over en periode på ni år.
De første fire år er satsen på 6 % om året. Herefter falder skatten med 1 % om året indtil 2020, hvor skatten forsvinder.
|
2011-2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
| Skattesats |
6 % |
5 % |
4 % |
3 % |
2 % |
1 % |
0 % |
Gælder udbetalinger større end 362.800 kr.
Den særlige skat skal betales af de samlede udbetalinger til pension, som overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. Bundfradraget vil blive reguleret hvert år.
Ægtefæller kan dele bundfradraget
Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan man overføre op til de første 121.000 kr. til den anden ægtefælle.
Eksempel - Søren og Anne går på pension i 2011
|
Søren |
Anne |
| Samlet udbetaling af pensionen |
500.000 kr. |
100.000 kr. |
| Bundfradrag |
362.800 kr. |
362.800 kr. |
| Beløb, der skal betales skat af |
137.200 kr. |
- |
| Bundfradrag, der kan overføres |
- |
21.000 kr. |
| Overført bundfradrag |
21.000 kr. |
- |
| Beløb, der skal betales skat af |
116.200 kr. |
- |
| Særlig skat på 6 % |
6.972 kr. |
- |