Indbetal ekstra penge på din pension
Du kan indbetale ekstra penge på din pensionsopsparing, hvis du ønsker at øge det beløb, du får at leve for, når du går på pension. Det kan også være en fordel for dig, hvis du vil betale mindre i restskat eller blot ønsker at øge dit skattefradrag.
Opret ny pensionsordning - Indsæt minimum 20.000
Ønsker du at oprette en ny pensionsordning, anbefaler vi, at du indsætter minimum 20.000 kr. Det skyldes, at det månedlige gebyr, du betaler for, at vi administrerer pensionen, kan være større end det afkast, du kan opnå, hvis du indsætter mindre end 20.000 kr.
Sådan sætter du et ekstra engangsbeløb ind
Du kan sætte ekstra penge enten som et engangsbeløb (indskud) eller ved at forhøje dine løbende indbetalinger. Vil du forhøje dine løbende indbetalinger, skal du kontakte vores Rådgivningscenter eller din pensionsrådgiver.
Udfyld formular og modtag en bekræftelse
Du skal altid starte med at udfylde formularen her, så vi ved, der kommer et ekstra indskud fra dig. Du modtager en bekræftelse, når pengene er sat ind.
Forsikringsnummeret er vigtigt
Forsikringsnummeret viser os præcist, hvor du ønsker at sætte ekstra penge ind. Det er særligt vigtigt, hvis du sparer op i forskellige produkter. Du finder det på din årlige pensionsoversigt eller på Mit Skandia.